Forside

At gå nye veje

Når noget i vores eller familiens liv forandres, bevæger det meste andet i livet sig ofte også. I den proces kan man midlertidigt opleve at miste sit fodfæste, og fornemmelsen af retning eller mening. For at finde et nyt ståsted kan samtaler med en psykolog være en god idé.

Når du rækker hånden ud og beder om hjælp, er du allerede i gang. Sammen skaber vi et jævnbyrdigt samarbejde via refleksion over og samtale om dit og din families liv og det I står i.

Måske føler du dig overvældet at din hverdag med arbejdsliv, familieliv og socialt liv og har brug for at tage teten på dit liv igen. Eller du står i en skilsmisse og ønsker at tale om, hvordan du bedst muligt klæder dine børn på til at skulle være delebørn. Det kan også være at I ønsker rådgivning fordi dit barn eller din familie har det svært for tiden. Eller at du føler dig ude af kurs uden egentlig at kunne fremhæve noget, der kan ligge til grund for det og ønsker hjælp til at komme på rette køl igen.

Læs mere om, hvordan jeg arbejder her. Eller kontakt mig for en snak om det, der rører sig. I den første samtale finder vi ud af, hvordan vi fremadrettet kan samarbejde, og hvordan et videre forløb kan se ud.